Menu

Dronninglund og Voerså delte point.

image Dronninglunds Jacob Hørby udfordrer her et par Voerså spillere
Erik Torp
25. oktober 2015 kl. 09:46

Dronninglund og Voerså delte point. 

Selvom det holdt hårdt, er Dronninglund Fodbolds bedste herre seniorhold i serie tre stadig ubesejret efter 13 spillerunder i pulje 24.

På Voerså Stadion endte kampen mellem de lokale helte og Dronninglund 3-3 efter 1-1 ved pausen. 

Det var derfor med en blandet følelse at DIFerne forlod Voerså.
På den ene side leverede holdet ikke det spil og indsats som man plejer og på den anden side kan man heller ikke være utilfreds, efter at man med kun 25 minutter igen af kampen, lykkedes at indhente hjemmeholdets føring på 3-1. 

Dronninglund var spilstyrende og skabte bunkevis af chancer igennem hele kampen.
Havde holdet kendt sine besøgstider, skulle kampen også havde givet fuld point udbytte.

Om det var det faktum, at Dronninglund sidste weekend blev puljevinder skal være usagt, men det var som om, at der manglede den sidste skarphed og koncentration især i felterne.

Kampen var ikke mange minutter gammel før Dronninglund viste tænder med en afslutning på overliggeren.

Spillerne var i den første del af kampen totalt spilstyrende med mange berøringer som tvang Vorså spillerne til at løbe meget.

Et hjørnespark efter ca. 11 minutters spil blev elegant headet videre af Jacob Hørby til Joachim Sparvath, der sikkert bankede bolden i nettet til føring på 0-1.

Uden at det blev til yderligere scoringer til Dronninglund fortsatte man med at skabe chancer. 

To minutter før pausen blev en aflevering i Dronninglunds forsvar imidlertid ikke ekspederet væk, med det resultat at Voerså fik udlignet til 1-1.

Anden halvleg var kun tre minutter gammel før hjemmeholdet igen fik passeret Dronninglunds målmand Nicolai Thy til en føring på 2-1.

Et contra angreb, da der var spillet ca. 11 minutter, gav Voerså en føring på 3-1. Ved denne scoring ventede Dronninglunds forsvarsspillere på en offside kendelse. 

Dronninglunds træner Nicolai Demant ændrede herefter opstilling, hvorefter hjemmeholdet blev presset i bund.

Da stadionuret viste 35 minutter havde Jacob Hørby reduceret for Dronninglund til 3-2.

På en god aflevering af Mikkel Lyngholm fik Jacob Hørby tæt under mål resolut sparket bolden forbi en chanceløs målmand.

Minuttet senere var Jacob Hørby atter på spil foran Voersås mål.

Med en god aflevering til Jacob Jørgensen blev bolden headet i mål til udligning 3-3.

Dronninglund har nu 35 point for 13 kampe. To kampe er endt uafgjort, medens resten af kampene er vundet.

 

Torsdag aften spiller Dronninglund sidste turneringskamp. På hjemmebane er der lokalopgør mod Asaa.

Luk