Menu

Dronninglund med i toppen af Serie 3

image Michael Brønnum i hovedstødduel i en intens kamp
Erik Torp
23. august 2015 kl. 21:43

Sammen med Hals, Skjold Sæby og Ulsted har Dronninglund Fodbold lagt sig i spidsen af serie tre pulje 24.

Disse fire hold har i de to første runder maximum 6 point, medens de øvrige fire hold er uden point.

I Dronninglund første turneringskamp efter sommerferien blev det til en meget sikker sejr over Syvsten IF. På Dronninglund Stadion måtte gæsterne ligge ryg til et nederlag på 6-0 efter 2-0 ved pausen.

Med sejren blev de første tre point sat ind på kontoen, og fire forskellige spillere fra Dronninglund Fodbold kunne gå fra banen som målscorer.

Fra kampens start var det hjemmeholdet, der var dominerende med fint pasningsspil, hvilket gjorde det svært for Syvsten. DIFerne havde fuld kontrol over kampen i samtlige 90 minutter.

Da der var spillet 10 minutter var første scoring en kendsgerning. Et indlæg fra højre side havnede hos Anders B. Larsen, der resolut helflugtede boden i mål.

Målet til 2-0 faldt på et straffespark. Her var det igen Anders B.

Larsen, der var målscoren.

12 minutter efter pausen var det Michael Brønnum, der bragte hjemmeholdet på 3-0, da han løftede bolden over Syvstens målmand.

Fem minutter senere sparkede Mikkel Lyngholm et langskud i målet til 5-0.

Da stadionuret viste 85 min headede Jacob Hørby et hovedstød bolden i nettet til slutresultatet 6-0.

  

Fredag aften gæstede Dronninglund spillerne Holtet Stadion. Med en 1-2 sejr sikrede DIFerne sig atter tre vigtige point med en fortjent 1-2 sejr.

Hjemmeholdet Holtet arbejdede hårdt i første halvleg på at få tempoet ud af kampen hvilket også lykkedes. Det var dog Dronninglund der havde bolden mest og havde de største målchancer.

I anden halvleg skruer DIFerne tempoet op, og holdet bliver mere dominerende. På et straffespark efter 56 minutters spil sparker Anders B. Larsen Dronninglund foran med 0-1.

Det var ikke mange gange hjemmeholdet satte Dronninglunds målmand Nicolai Thy på de store prøver. På et hjørnespark efter ca. 70 minutter fik hjemmeholdet dog udlignet.

I resten af kampen presser DIF spillerne Holtet over hele banen. Dette pres gav bonus, da der mangler ca. 10 minutter, da Casper Nielsen med snævre driblinger efterfulgt af et skud op ad den ene stolpe scorer til slutresultatet 1-2.

  

I den forgangne uge har Dronninglund Fodbolds bedste herrehold, der spiller i serie tre, spillet to top- og lokalopgør mod henholdsvis Ulsted og Hals.

Der skal to hold jævnbyrdige til at skabe en god fodboldkamp. Disse forudsætninger var til stæde i topopgøret mellem Ulsted og Dronninglund onsdag aften.

Inden kampen var de to mandskaber ubesejret, hvilket vil sige seks point for to kampe.

Det var to stærke og dygtige hold, der mødtes på Ulsted Stadion.

I samtlige 90 minutter blev der gået til den, og selvom Dronninglund kunne tage hjem med tre point i bagagen, idet holdet vandt med 0-2, havde Ulsted bestemt stor ære af kampen.

I første halvleg var jævnbyrdigheden stor, og der blev vist godt fodboldspil af begge mandskaber. Selvom begge hold havde chancer for at score, forblev halvlegen målløs, da dommeren fløjtede til pause.

En anden opstilling efter pausen af Dronninglunds træner Nicolai Demant betød, at DIFerne mere og mere kom til at dominere begivenhederne. Med et højere tempo fik man også mere styr på halvlegen.

Ulsted var dog stadig med i kampen.

Da halvlegen var tre minutter gammel, var et flot opspil i højre side årsagen til det første mål. En god aflevering på tværs i feltet endte med, at en Ulsted spiller snittede bolden og der blev lavet selvmål.

Havde Ulsted spilleren ikke rørt ved bolden, var to Dronninglund spillere parate til at sparke bolden over mållinien.

Målet til 0-2 blev scoret af Michael Brønnum på et flot hovedstød. Her var det et godt indlæg fra Casper Nielsen, der banede vej for scoringen.

Efter kampen var Dronninglunds træner Nicolai Demant meget tilfredse med sine spilleres indsats. Han roste dem for en helstøbt holdindsats mod en god modstander på en svær udebane. 

 

Lørdag eftermiddag var det så Dronninglund Stadion, der var rammen om kampen mod Hals.

De to ubesejrede mandskaber gav publikum en god seværdig og spændende kamp, hvor der blev kæmpet om hver eneste bold. DIFerne mødte et rigtig dygtig Hals mandskab, der pressede hjemmeholdet i store dele af kampen. Dronninglund viste sig som et tophold, der kæmpede og spillede sig til tre vigtige point.

En fantastisk flot og yderst moden indsats af alle Dronninglund spillerne gjorde, at Hals kun ganske få gange kom igennem til de helt store målchancer. De gange det så lykkedes for Hals, var det en vel spillende målmand Nicolai Thy, der klarede paragrafferne.

 

I første halvleg hang hjemmeholdets spil ikke rigtig sammen. I sær på midtbanen blev alt for mange bolde tabt.

Hals spillede fornuftigt bolden rundt, hvilket gjorde det svært for Dronninglund.

Første mål var en kendsgerning, da der var spillet 31 minutter. En flot aflevering af Michael Brønnum på tværs i feltet til Joachim Sparvath blev flugtet i mål.

En snak i pausen bevirkede at Dronninglund i de første ca. 20 minutter af anden halvleg var toneangivne og tilspillede sig flere gode forsøg.

Et gult kort til holdet da der var spillet 62 minutter, betød en mand udvist i 10 minutter, gav Hals mere spil og overvægt.

Efter 70 minutter resulterede et indlæg fra højre i, at gæsterne udlignede til 1-1.

En Hals spiller headede over Dronninglunds målmand og forsvarsspillere.

Direkte på firspark og uden om muren scorede Anders B. Larsen, da stadionuret viste 84 minutter.

Selvom Hals pressede i den sidste del af kampen, lykkedes det ikke holdet at score.

Efter kampen roste Dronninglunds træner Nicolai Demant sine spillere for at være skarpe i begge ender af banen, hvilket gør at man fortjent vinder med 2-1.

 

Med sejren er Dronninglund nu eneste ubesejret hold i serie tre pulje 24. For fire kampe er der sat 12 point på kontoen. Nr. to er Skjold Sæby med 10 point. Herefter kommer Hals med 9 og Ulsted med 6 point.

 

 

Der blev kæmpet om hver eneste bold i topopgøret. Her er det Kasper Hansen der kæmper om bolden med en Hals spiller.

Luk