Menu

Dronninglund havde det svært i Hals

image Dronninglund havde i anden halvleg mange spillere bag bolden.
Erik Torp
11. oktober 2015 kl. 11:01

Dronninglund havde det svært i Hals.

Fredagens fodboldkamp på Hals Stadion i Serie 3 mellem Hals og Dronninglund kunne nemt havde fået et andet udfald, hvis hjemmeholdet Hals havde kendt sine besøgstider og udnyttet sine chancer.
Det blev i stedet Dronninglund, der kunne trække sig ud af kampen som sejrsherre, idet holdet vandt 1-4 efter 1-2 ved pausen.
I det første kvarter af kampen var det Dronninglund, der startede bedst og var farligst foran målet.
Efter ca. 13 minutters spil bragte Mathias Fuglsang med et skud tæt under mål således DIFerne foran med 0-1.
Her var det et godt forarbejde af Joachim Sparvath i det lille felt, der banede vejen for afslutningen.
Herefter skiftede kampen karakter.

I den sidste halve time af første halvleg var det Hals, der kørte rundt med Dronninglund.
Hals spillerne havde et godt flow i deres spil og gang på gang kom Dronninglunds midtbane i problemer, hvilket betød at forsvaret havde rigeligt at se til.
En meget velspillende Dronninglund målmand Nicolai Thy klarede således to meget store mål chancer i stor stil, et skud på stolpen af Hals og en redning på stregen af en Dronninglund spiller forhindrede hjemmeholdet i at få scoret.
Havde hjemmeholdet bragt sig foran med 3-1 eller 4-1, var der vist ikke mange, der kunne indvende noget imod dette.
Da der var spillet 38 minutter, blev der balance i regnskabet.
Tæt inde foran målet blev bolden sparket forbi en chanceløs Dronninglund målmand.
Men det var nok topholdets lod, at Hals ikke kunne få bolden yderligere over målstregen i denne periode.
Et hjørnespark i det sidste minut af første halvleg taget af Mikkel Lyngholm blev sendt ind i hovedet på Jacob Hørby, der flot headede bolden i målet til pauseføring til Dronninglund på 1-2.
Om det var et par udskiftninger i pausen af Dronninglund træner Nicolai Demant skal være usagt, men det var et faktum, at holdets spillere i anden halvleg var rigtig effektive i feltet, samtidig med at man bevarede koncentrationen og roen, selvom man blev presset.
Dronninglund formåede at lukke og presse et rigtigt velspillende Hals mandskab helt ned og samtidig præsterede DIF´erne noget flot og effektivt offensivt fodbold.
Når man ser kampen som helhed, var det derfor en fortjent sejr.
Et contra angreb til Dronninglund da der var spillet 73 minutter blev omsat til mål.
Efter gode driblinger af Joachim Sparvath blev bolden spillet på tværs, hvorefter Christian Poulsen effektivt bragte sit hold foran med 1-3.
En fejlaflevering i den bageste række af en Hals spiller, da der var spillet 94 minutter, sendte endnu en gang Joachim Sparvath afsted mod målet.
Tæt under mål spillede han bolden på tværs, hvorefter Michael Brønnum havde nemt ved at slå sejren fast.

Dronninglund er fortsat nr. et i puljen. 31 point for 11 kampe. Sæby er nummer to. 10 kampe har givet 19 point, medens Hals er nr. tre med 17 point også for 11 kampe.

Luk